FAQ - Ofte stillede spørgsmål
Her finder du svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med investering eller installation af en varmepumpe.
Finder du ikke svaret her, så skriv til os - så forsøger vi at hjælpe dig med det.
Tilskud til service af varmepumpe 2025-2026
Kan man få fradrag for service af varmepumpe?
Du kan få fradrag for service af din varmepumpe
Skatterådet har åbnet for håndværkerfradrag til service og eftersyn af varmepumper.
Få fradrag for arbejdslønnen på dit serviceeftersyn.
Pris, økonomi & besparelse
Hvad koster en luft-til-vand varmepumpe?
Prisen afhænger af husets varmebehov og installationens kompleksitet:
- 108.000–170.000 kr. inkl. montage
- ekstraudgifter ved nye rør eller større beholder
Installatøren laver altid en konkret beregning.
Hvad koster et jordvarmeanlæg?
Jordvarme er dyrere pga. gravearbejde:
- 140.000–250.000 kr. samlet pris
- ekstra omkostninger ved lang rørføring
- eventuelle krav om tilladelser
Til gengæld giver jordvarme ofte lavere drift.
Hvilken besparelse kan jeg forvente ift. olie/gas?
Typisk:
- 40–60 % lavere varmeregning
- afhænger af isolering og varmepumpens SCOP
- reduceret elafgift giver ekstra besparelse (Politisk besluttet ordning - tjek altid)
CO₂-udledning reduceres markant.
Hvor lang tid tager det at tjene investeringen hjem?
Tilbagebetalingstiden er normalt 7–12 år.
- kortere tid ved højt olieforbrug
- længere tid ved lavt varmeforbrug
Tilskud kan reducere tiden markant. (Politisk besluttet ordning - tjek altid)
Kan jeg få reduceret elafgift til varmepumper?
Ja, når boligen registreres på BBR som elopvarmet:
- lavere elafgift på forbrug over 4.000 kWh/år
- gælder luft-til-vand og jordvarme
Registreringen sker hos netselskabet og giver typisk flere tusind kroner i besparelse.
(Der kan være ændringer til dette da der inføres andre ordninger i 2026-2027. Tjek altid igangværende ordninger/regler).
Kan jeg få tilskud til installation?
Normalt kan man søge:
- varmepumpepuljen (periodisk)
- håndværkerfradrag
- Afkoblingspuljen til gas
- evt. kommunale puljer
- Nogle leverandører af varmepumper har af og til ordninger
Tilskud gives primært ved udskiftning af olie- eller gasfyr.
(Der kan være ændringer til dette da der inføres andre ordninger i 2026-2027. Tjek altid igangværende ordninger/regler).
Hvad koster det at opvarme et sommerhus med varmepumpe?
Sommerhusejere har generelt et lavere strømforbrug end helårsboliger, hvilket betyder, at mange sommerhusejere ikke nødvendigvis udnytter den reducerede elafgift fuldt ud. Dette skyldes, at de fleste sommerhuse bruger meget mindre elektricitet, ofte under 4.000 kWh om året, hvilket betyder, at de ikke når op på niveauet, hvor den reducerede elafgift kan anvendes på hele forbruget.
OBS! En del af vore sommerhuskunder fortæller at de er meget glade for den komfort der er ved en luft til luft varmepumpe og at de anvender den mere end de havde regnet med. Og dermed forbruger man mere strøm.
Valg af varmepummpe
Hvilken varmepumpe passer bedst til mit hus?
Hvilken størrelse varmepumpe skal jeg have?
Typisk er det i enfamiliehuse fra 8 op til 16 kw. Dimensionering baseres på:
- boligens areal og isoleringsniveau
- varmeforbrug de seneste år
- radiatorers størrelse og fremløbstemperatur
- radiatorer/gulvvarme
Korrekt størrelse sikrer optimal økonomi og drift.
I nogle tilfælde kan det være relevant at vælge en lidt større luft-til-vand-varmepumpe, end man ville gøre med et jordvarmeanlæg. Det skyldes, at luft-til-vand-modeller kan miste effektivitet i meget kolde perioder, og en større kapacitet kan derfor sikre stabil og økonomisk drift året rundt."
Effektiviteten begynder typisk at falde mærkbart omkring frysepunktet, og ved længere perioder med hård frost kan COP’en komme yderligere ned. Moderne luft-til-vand-pumper kan fortsat levere varme helt ned til –20 °C eller lavere, men med stigende behov for supplerende energi. I de koldeste perioder kan elpatronen derfor koble ind for at sikre, at boligen altid får den nødvendige varme.
Er jordvarme mere effektiv end luft-til-vand?
Ja, jordvarme har typisk højere effektivitet (SCOP) end luft-til-vand, fordi jordens temperatur er mere stabil. Luft-til-vand er billigere at installere og kan være bedre i små eller tætliggende boliger, men kan miste effektivitet i frostperioder.
Definitioner/begreber
Hvad er ErP?
ErP har erstattet scop.
ErP er EU’s energimærkning for varmepumper og varmtvandsløsninger. Den viser effektivitet via farver og bogstaver (A+++ til G). ErP er et sammenligningsværktøj, så du kan vælge en varmepumpe med lavere energiforbrug.
Hvad er SCOP?
SCOP er varmepumpens gennemsnitlige effektivitet over året. SCOP 4,8 betyder, at varmepumpen leverer 4,8 kWh varme for hver kWh strøm. En højere SCOP betyder typisk lavere varmeregning.
Hvad er jordvarme?
Jordvarme udnytter jordens stabile temperatur (ca. 8–10 °C) via jordslanger, som sender energi til varmepumpen til opvarmning og varmt vand året rundt.
Installation & boligkrav
Hvilke krav er der til radiatorer og gulvvarme?
Radiatorer og gulvvarme skal dimensioneres, så de kan afgive tilstrækkelig varme ved varmepumpens lave fremløbstemperatur.
Gulvvarme fungerer optimalt til lavtemperaturdrift, mens radiatorer bør tilpasses: større radiatorer eller konvektorer kan levere mere varme ved lav temperatur, mens små enkeltplader typisk kræver højere fremløbstemperatur.
I et-strengs-system er det vigtigt, at alle radiatorer får tilstrækkeligt flow, så varmefordelingen bliver jævn (her er store radiatorer en fordel).
Rigtigt dimensionerede systemer sikrer både komfort og økonomisk drift året rundt.
Hvor meget plads kræver et jordvarmeanlæg?
En tommelfingerregel for jordvarme er, at man skal gange det opvarmede areal med 2.
For eksempel, hvis man skal opvarme 200 m², vil man have brug for cirka 400 meter jordvarmeslange til nedgravning. Hvis slangerne ligger med 1 meters mellemrum skal man bruge 462 m2.
Det er dog vigtigt at bemærke, at jordtype spiller en rolle: Ler- eller fed jord kræver mindre slangelængde, mens sandjord kræver lidt mere.
Skal el-systemet opgraderes?
I ældre huse kan det være nødvendigt at opgradere el-installationen, når man installerer en varmepumpe. Typisk kan det omfatte:
- Ekstra sikringsgrupper: Varmepumpen bør ofte have sin egen gruppe for at sikre stabil drift og beskytte anlægget.
- Sikringsstørrelse: Afhænger af varmepumpens effekt, men typisk 16–25 A for luft-til-vand og jordvarme, større ved højeffektmodeller eller 400 V installationer.
- Timetæller/elmåler: Kan være relevant, hvis varmepumpen skal måles separat til timeafregning eller grøn el-afregning.
- Opgradering til 400 V: Store varmepumper kan kræve 3-faset 400 V forsyning for korrekt drift.
En autoriseret el-installatør kan vurdere husets nuværende system og anbefale de nødvendige opgraderinger.
Hvor må udedelen placeres?
Udedelen skal stå på et fast underlag, tæt på indgangspunktet til huset, men væk fra soveværelser og opholdsrum for at minimere støj. Den skal overholde lovgivning og støjgrænser i skel, samtidig med at der er adgang til service og vedligehold. Korrekt placering sikrer både komfort, optimal drift og godt naboskab.
Hvor lang tid tager installationen?
Luft-til-vand: 1–3 dage.
Jordvarme: 3–7 dage pga. gravearbejde. Minimal periode uden varme og varmt vand.
Vi planlægger installationen, så du har minimal periode uden varme eller varmt vand.
Kan varmepumpen bruges med eksisterende rør?
Ja, i langt de fleste tilfælde.
I mange tilfælde kan eksisterende rør og varmesystem bruges, men det afhænger af rørdimensioner, radiatorstørrelse og fremløbstemperatur. Lavtemperatur-varmepumper fungerer bedst med gulvvarme eller store/lavtemperatur-radiatorer, mens små enkeltplader kan kræve højere temperaturer og dermed nedsat effektivitet.
Hvor langt væk kan jordslanger ligge fra huset?
Jordslanger kan ligge langt fra huset. Afstanden påvirker ikke varmepumpens effektivitet eller dimensionerede slangelængde, men kræver planlægning.
Hvad er en buffertank?
En varmepumpe kan nogle gange lave mere varme, end huset har brug for lige nu. Og varmepumpen skal af med varmen!
En buffertank gemmer den overskudsvarme, så huset kan bruge den lidt senere. Det betyder, at varmepumpen ikke skal starte og stoppe hele tiden, hvilket sparer energi og gør anlægget mere holdbart.
Buffertanke findes i forskellige størrelser, typisk mellem 100 og 500 liter til almindelige enfamiliehuse, afhængigt af varmepumpens kapacitet og husets varmebehov. En større tank kan gemme mere varme og reducere, hvor ofte varmepumpen starter og stopper.
Kan varmepumpen være i mit bryggers?
I udgangspunktet kan "indedelen" være i et bryggers. Indedelen fylder ca. det samme som et standard skab. Men der skal også kobles rør til det vandbårne system på.
Støj & nabohensyn
Hvor meget støjer en varmepumpe?
Normalt 40–50 dB, lidt højere under afriming. Mange pumper har silent mode <40 dB ved 3 meters afstand.
God placering og evt. støjskærm minimerer gener.
Professionel rådgivning sikrer godt naboskab.
Kan naboer blive generet?
Det kan ske, hvis udedelen er for tæt på skel eller soveværelser.
Mange pumper har silent mode <40 dB ved 3 meters afstand.
God placering og evt. støjskærm minimerer gener.
Professionel rådgivning sikrer godt naboskab.
Drift & betjening
Hvordan betjenes varmepumpen?
Via digitalt display eller app, automatisk regulering efter vejr med minimal daglig indsats.
Kort introduktion fra installatør er nok.
Skal jeg have årligt eftersyn/ service?
Ja, i garantiperioden. Hvis du vil være dækket af garantien.
Store varmepumper:
Lovpligtigt eftersyn hvert andet år, såfremt varmepumpen har 3 kilo fyldning (kølemiddel) eller derover (optil 5 kg.)
Lovpligtigt eftersyn hvert år, såfremt varmepumpen har 5 kilo fyldning (kølemiddel) eller derover.
Hvad gør jeg, hvis varmepumpen stopper?
Tjek sikringer og strøm, læs fejlkode på display, kontakt installatør med model og kode.
Uden for normal arbejdstid:
Har du serviceaftale med os, kan du benytte vores vagttelefon (indtil 20:00).
Mit anlæg bruger for meget strøm?
Kan skyldes fejl på anlægget, kold vinter, underdimensionering, elpatron arbejder for meget eller høj fremløbstemperatur. Øget forbrug kan også påvirke.
Monter en bimåler for at holde øjer med varmepumpens drift og forbrug af el.
Hvordan virker varmepumpen - princip?
Jordvarmepumpe (jord-til-vand): Henter varme fra jorden gennem jordslanger og overfører den til vand i husets radiatorer, gulvvarme og varmt brugsvand. Jordens stabile temperatur året rundt gør denne type varmepumpe mest effektiv, også om vinteren.
Luft-til-vand varmepumpe: Tager varme fra udeluften og overfører den til vand i varmesystemet. Den fungerer godt i mildt vejr, men effektiviteten falder, når det bliver meget koldt udenfor, så den placeres midterst i effektivitet.
Ventilationsvarmepumpe (luft-til-luft): Genbruger varmen fra den luft, der trækkes ud af huset, og overfører den til den indkommende friske luft. Den giver både varme og frisk luft, men kan ikke lagre varme, så den er lavest i effektivitet af de tre.
Alternativer & miljø
Er fjernvarme et bedre alternativ?
Billigere drift i fjernvarmeområder, minimal vedligeholdelse, men kan være dyrt at komme ud af ordningen. Man mister fleksibilitet i forhold til nyere teknologier. Man kan ikke vælge en billigere løsning fremadrettet.
Det er en udfordrende debat, her er vores betragtninger:
Er varmepumpe bedre for miljøet?
50–70 % lavere CO₂ end olie/gas. Ingen røg eller lugt. Kan drives med grøn el (el fra vindmøller).
Hvad er R290 (kølemiddel)?
Propan (R-290) er et kølemiddel, der anvendes i aircondition- og kølesystemer som et miljøvenligt alternativ til ozonlagsnedbrydende kølemidler som R-22. R-290, som også kaldes propan, er et kulbrintebaseret kølemiddel med nul ozonnedbrydningspotentiale (ODP) og et lavt globalt opvarmningspotentiale (GWP).
Hvad er en energivejleder?
En energivejleder er typisk en håndværker, som har besluttet at uddanne sig, med det formål at kunne vejlede om de tekniske muligheder for at spare på energien i en ejendom. En uddannet energivejleder kan hurtigt se, hvor der er oplagte muligheder for energibesparelse i en konkret bygning.
Hvad er der indeni jordvarmeslanger?
Jordvarmeslanger indeholder en frostsikret væske (brine), som transporterer varme fra jorden til varmepumpen. Den består af vand blandet med ethanol eller propylenglykol, samt små mængder tilsætningsstoffer, der beskytter mod korrosion og bakterier. Blandingsforholdet sikrer, at væsken ikke fryser og samtidig fungerer effektivt året rundt.
Ydeevne & vinterdrift
Kan varmepumpen varme i hård frost?
Ja, moderne varmepumper kan stadig levere varme i frostvejr, men effektiviteten (COP) falder, når udetemperaturen bliver lav. Vejledende COP-værdier:
-
Ved +7 °C: COP ca. 3,5–4,0
-
Ved 0 °C: COP ca. 2,5–3,2
-
Ved –5 °C: COP ca. 2,0–2,8
Tallene er vejledende og kan variere afhængigt af varmepumpemodel, husets varmesystem og lokale forhold. Ved meget hård frost kan effektiviteten nærme sig el-opvarmning, og derfor kobler nogle pumper en elpatron ind for at sikre tilstrækkelig varme.
Hvor effektiv er varmepumpen (SCOP)?
Moderne varmepumper har typisk en SCOP på 3–5, hvilket betyder, at for hver kWh strøm, de bruger, producerer de 3–5 kWh varme.
Til sammenligning:
-
Oliefyr: Moderne oliefyr har en virkningsgrad på ca. 85–95 %, hvilket betyder, at 0,85–0,95 kWh varme produceres for hver kWh energi i olien. Ældre oliefyr kan have lavere virkningsgrad, ca. 70–80 %.
-
Elpaneler: Omdanner strøm direkte til varme med næsten 100 % effektivitet, men hver kWh strøm giver kun 1 kWh varme.
Det viser, at varmepumper kan være 3,5–5 gange mere energieffektive end traditionelle oliefyr eller elpaneler, afhængigt af udetemperatur og systemets drift.
Bruger varmepumpen meget strøm?
Typisk 6.000–12.000 kWh/år for en familie, ældre huse bruger mere. Gulvvarme reducerer elforbrug.
Alligevel er det oftest billigere end olie eller gas.
Hvad er en el-patron?
En elpatron er et varmelegeme inde i varmepumpen, der sikrer at du har varme, hvis din varmepumpe skulle sætte ud.
Elpatronen arbejder ved hjælp af strøm og skal kun være aktiv, indtil anlægget er i drift igen. Hvis varmepumpen har brug for ekstra støtte, eller hvis det er usædvanlig koldt, kan elpatronen aktiveres (som supplement).
Tekniske forhold
Kan varmepumpen levere varmt brugsvand?
Varmepumpen kan levere varmt brugsvand.
- 180–300 liter beholder
- 55–65 °C vand
- Boost-funktion til spidsbelastning
Kapacitet vælges efter husstandens størrelse. Ofte vil man indvolvere en varmtvandsbeholder.
Hvad sker der med kondensvand fra udedelen?
Når varmepumpen afrimer skabes der kondensvand som skal ledes til dræn eller faskine
Korrekt håndtering er vigtig for husets sokkel.
Kan varmepumpen kombineres med solceller?
Varmepumpen kombineres med solceller mange steder.
- reducerer elomkostninger
- bedre udnyttelse af egenproduktion
- mulighed for smart-styring
Giver markant lavere totalvarmepris.
Må man lægge fliser over et areal med nedlagte jordslanger?
På mange ejendomme udnytter man det meste af haven/udenomsarelet til nedpløjning af jordslangerne. Af og til vil man gerne etablere terrasse eller kørefliser på det pågældende område.
Og det kan man - men kun på noget af arealet.
Lodret jordvarme
Hvad er lodret jordvarme?
Lodret jordvarme, vertikal jordvarme, jordvarmeboring, dybdeboring - kært barn har mange navne.
Fælles for dem alle, er at varmeoptageren placeres lodret i stedet for vandret. En løsning, der kan bringes i anvendelse, hvor pladsen til nedgravning af traditionelle jordslanger er begrænset eller uønsket.
Hvad koster lodret jordvarme?
I udgangspunktet starter vores pris på 240.000 kr.
Man kan ikke!
Give en eksakt pris på en jordvarmeboring da rigtigt mange forhold har indflydelse på prisen. Borefirmaet skal f.eks. give en fast pris til kunden for at udføre boringen og det uden at kende til undergrunden det pågældende sted. En boring kan tage alt fra 2 dage til 2 uger, afhængig af jordbundsforholdene.
Diverse
Fejl-problem ved ivt-660 og ivt-665
IVT udgår af det danske marked og det betyder at support, service og tilvejebringelse af reservedele kan blive temmelig vanskeligt.
Dansk Energi Center A/S tilbyder de kunder som igennem årerne har haft problemer med ovennævnte anlæg, at få en teknisk rådgiver ud for at bese anlægget og rådgive om en løsning.
Service/reparation
Hvilke mærker servicerer i?
Vi servicerer, reparerer og installerer:
Vi servicerer og reparerer næsten alle mærker. Vi installerer kun godkendte mærker.
ALLE varmepumper skal serviceres uanset mærke.
Forbehold for fejl og ændringer.
FAQ’en er vejledende og kan indeholde fejl, forældede oplysninger eller forhold, der ikke gælder for din bolig. Regler, tilskud og priser ændrer sig løbende. Kontakt os altid for en opdateret og konkret vurdering.

