Ofte stillede spørgsmål

Varmepumpen kan ikke varme mit hus op!

Hvorfor kan varmepumpen ikke varme huset tilstrækkeligt op om vinteren?

Det er ikke umiddelbart til at sige entydigt, da der kan være forskellige årsager. Der er erfaring for, at det er hovedsageligt følgende årsager til problemet:
  • Varmepumpe og elpatron er underdimensionerede.
  • Huset har et større varmetab end forudsat, da størrelsen af varmepumpe og elpatron blev beregnet, og så kan den ikke levere nok varme.
  • Varmepumpen kører med for høj fremløbstemperatur, hvilket får dens virkningsgrad til at falde dramatisk. Jo lavere fremløbstemperatur, jo større nyttevirkning.
  • Jordslangen er for kort.
  • Hvis der er tale om et jordvarmeanlæg, så vil en for kort længde på jordslangen betyde, at varmepumpen ikke kan optage nok varme fra jorden.
  • Radiatorerne er for små.
  • (*) Varmepumpeanlægget er ikke indreguleret korrekt.

    (*) Se tekst længere ned.
Man skal være opmærksom på, at varmepumper ikke leverer varme ved høj temperatur som et oliefyr. Når fremløbstemperaturen sænkes ved skift til varmepumpe, så er de samlede varmeflader i huset måske for små, hvilket installatøren burde have set ved analysen af radiatorerne forud for installationen af varmepumpen.

Ofte er gulvvarme som regel velegnet til varmepumper, da hele gulvfladen virker som varmeflade.
(*) Til tider kan det ske, at installatøren ikke har indreguleret anlægget korrekt, da det blev installeret. Andre gange kan husejeren have ændret på indstillingerne - bevidst eller ubevidst - og glemt at stille tilbage til udgangspunktet. Løsningen vil være at få lavet et servicetjek på anlægget af en autoriseret installatør.

Dansk Energi Center A/S   |   Karisevej 72 Haslev, 4690   |   Telefon: 70 26 50 00    |   cvr: 32765823    |   ISO

Kompetent rådgivning sikrer dig den bedste økonomi. Få et GRATIS uforpligtende tilbud.    Ja tak!
Velkommen ISO administrator.
Det var hyggeligt. Vi ses.