Skip to main content
Ofte stillede spørgsmål

Hvad er jordvarme?

Solen tilfører energi til jorden

Jordvarmeskitse

I løbet af sommeren tilføres de øverste jordlag ret store mængder energi fra solen. Denne energi lagres i jorden ved ret lave temperaturer, omkring 8 til 10°C, og energien forbliver i jordlaget hele vinteren.

Det øverste jordlag indeholder derfor et stort lager af akkumuleret (ophobet) solenergi, som genopfyldes hver sommer, år efter år. Energien som er lagret i jordlagene kan, ved hjælp af nedgravede jordslanger og en tilsluttet varmepumpe, udtrækkes af jordlaget hele året. Varmepumpen udnytter energien fra jordslangerne som herefter kan anvendes til varmt vand og opvarmning af boligen.

Effektiv og miljøvenlig jordvarme

Jordvarme er en super effektiv (set i forhold til opvarmning med oliefyr) og miljøvenlig opvarmningsmetode, der også kan betale sig økonomisk.

Uagtet at der anvendes strøm til varmepumpen, så regnes jordvarme alligevel som en vedvarende energikilde. Og investerer man samtidigt i et solcelle-anlæg til at drive varmepumpen, så bliver man jo helt grøn.

Jordvarmeanlæg kan erstatte eksisterende opvarmningsformer

Jordvarmeanlæg er fremtidens erstatning for olie-, gas-, pillefyr og lignende. Jordvarmeanlæg (også kaldet væske-til-vand) hører ind under varmepumper og installeres når der er god plads udenom boligen. En tommelfingerregel siger: Det opvarmede areal i kvardratmeter gange 2 = det antal meter jordslange der skal nedgraves.

Jordvarmeanlægets virkemåde

Et jordvarmeanlæg kræver udenomsareal. Her graves en lang plastikslange ned i knap en meters dybde. en tommelfinger regel siger: det opvarmede areal gange 2=meter slange, f.eks. 140m2 x 2 = 280-300 meter slange. Slangen graves ca. en meter ned.

300 meter slange, f.eks. 15 render gange 20 meter og en meter udenom bliver til: 22 x 17 = 374 m2.

Jordvarmeslanger indeholder sprit og vand

Slangen er fyldt med kølevæske, som cirkulerer i et lukket kredsløb i jorden. Slangen ledes ind i huset til varmepumpen, som typisk står i køkkenet eller bryggerset og er på størrelse med et køleskab - ofte er det en varmtvandsbeholder oven på selve varmepumpen (men de kan være delt).

Kølevæsken, der kommer ind i pumpen via jordslangerne, er måske kun 2 til 3 grader varmt, men fordi der er et stort tryk i kammeret i varmepumpen, sker der en fordampning af kølemidlet. Denne proces gentages hele tiden når pumpen kører.

Kompressor-virkemåde-skitse

Inde i varmepumpen

Slangen er fyldt med kølevæske, som cirkulerer i et lukket kredsløb i jorden. Slangen ledes ind i huset til varmepumpen, som typisk står i køkkenet eller bryggerset og er på størrelse med et køleskab - ofte er det en varmtvandsbeholder oven på selve varmepumpen (men de kan være delt).

Kølevæsken, der kommer ind i pumpen via jordslangerne, er måske kun 2 til 3 grader varmt, men fordi der er et stort tryk i kammeret i varmepumpen, sker der en fordampning af kølemidlet. Denne proces gentages hele tiden når pumpen kører.

Den fortættede kølevæske, der nu som gasart, fortsætter fra kammeret ind i varmepumpens kompressor-del. Gassen fra det kølemidlet, der nu er fordampet, bliver her presset sammen under et meget højt tryk. Når gassen bliver presset sammen, stiger temperaturen, og gassen bliver op til 100 grader varm. Herefter ledes gassen videre ind i kondensatoren, hvor den møder boligens brugsvandsystem og radiatorsystem. Væsken i slangen er nu ca. 40-60 grader varmt.

Når gassen rammer det relativt koldere rør fra brugsvandet eller radiatorerne, bliver gassen til væske på samme måde, ligesom når man ånder på en kold rude. Når gassen kondenserer (bliver til væske), afgiver den varme og varmer væsken i slangen op.

Når gassen udvider sig igen, er den igen blevet til kølemiddel igen og løber tilbage til udgangspunktet gennem et ventilsystem. Og helt i lighed med, at temperaturen stiger, når trykket bliver øges, falder den tilsvarende, når trykket sænkes. Kølemidlet er nu blevet omkring nul grader - når det nu igen løber ind i det lufttætte kammer, hvor det møder jordslangen med kølevæske. Ringen er sluttet

Jordvarmepumpen skal bruge strøm

Varmepumpen kræver naturligvis strøm for at kunne køre (fra el-net eller solcelle-anlæg), men der er overskud i regnskabet. Hvis COP (læs om COP værdi her) værdien er 4, så får man 4 kilowatt ud af pumpen, hver gang man putter en kilowatt ind i pumpen

Jordslangerne kan være i flere kredsløb

Jordlangerne er for større anlæg opdelt i flere kredsløb - 2-4 stk., hvor hver enkelt slangeende tilsluttes et fordelerrør, som igen forbindes til varmepumpen. Når varmepumpen kører, cirkulerer en afkølet væske (vand tilsat kølevæske) gennem slangerne. Væsken opvarmes af varmen i jorden, og varmepumpen kan nu transporterer den genvundne solenergi til husets central- varmeanlæg.

Effektiv miljøvenlig energi

Sammenlignet man med andre former for alternativ energi, som direkte solvarme og vindenergi, har et jordvarmeanlægget den store fordel, at det, uanset eksterne påvirkninger (temperatur, sol og vind), kan levere energi i ubegrænsede mængder, når man skal bruge det. Har man ikke plads til at nedgrave jordvarmeslanger eller ikke ønsker haven gravet op, så er en luft-til-vand varmepumpe en mulighed. Luft-til-vand varmepumpen trækker energi ud af luften i stedet for jorden.

Flow skitse jordvarme

Dansk Energi Center A/S leverer kun gennemtestede og langtidsholdbare anlæg. Vi kan servicere og vedligeholde dit kommende anlæg langt ind i fremtiden. Der er lovkrav til varmepumper med over et kilos fyldning (dvs. næsten alle) om et årligt eftersyn. Bestil dit service her - det giver tryghed.