EUs høje krav til varmepumpe - energimærkning

Krav fra EU og Energistyrelsen - varmepumperne bliver endnu bedre.

For at nedbringe produkters energiforbrug stiller EU krav – de såkaldte ecodesignkrav – så de mindst energieffektive produkter bliver fjernet fra markedet.

Fra 1. Januar gælder der nye regler for energimærkning. Reglerne kommer til at omfatte varmepumper, og vil betyde en øget effektivitet i nye varmepumper. Hvis man kigger lidt i Energistyrelsens Analyse, ser man at varmepumper fra 2013 som minimum skal overholde en SCOP på 3,40 og i 2014 en SCOP på 3,80.

energimaerke

 

Nemt at sammenligne, når man køber

Energimærket er designet med henblik på at give forbrugerne præcis, genkendelig og sammenlignelig information, når de køber energiforbrugende produkter.

Informationen har særligt fokus på energiforbruget, men omfatter også andre egenskaber som volumen, vandforbrug, kvalitetsaspekter og støjniveau for produkter, hvor det er relevant.

Mærket er fortsat baseret på en skala, der afspejler produktets energieffektivitet fra A (mest effektiv) til G (mindst effektiv).

For at give plads til yderligere differentiering og teknologiske fremskridt er skalaen nu blevet udvidet med A+, A++ og A+++ for flere af produkterne.

På Energistyrelsens hjemmeside kan du læse mere om det nye energimærke.