Jordvarme "fra gamle dage"


urtehaven

Under køkkenhaver herover gemmer sig den varmekilde, der varmer Svend Gunner og Rigmors hus op.

Vi er på vej til Roskilde, for at lave en "jordvarme-case" med en af vores nye kunder - nemlig Svend Gunnar Jensen og hans kone Rigmor Jensen. Vi ruller op foran indkørslen og ser ind i en flot holdt have. Huset ser godt vedligeholdt ud og vidner om at Svend og Rigmor er pertentlige og har sans for at passe på tingene. Huset har de haft siden 1960.

Kun fordele.

Rigmor og Svend fik installeret jordvarme helt tilbage i 1982 og de har ikke fortrudt det et eneste sekund, faktisk ser Svend kun fordele og slet ingen ulemper. Huset er ca. 155 m2 stort og har fuld kælder. Haven er ca. 840 m2 og her er der nedgravet 360 meter jordslange, fordelt på 3 strenge. Huset er blevet hulmursisoleret og der er lagt 300 mm. rockwool på loftet. Derudover er der i 2009 isat energivinduer. Huset opvarmes ved hjælp af radiatorer i alle rum, undtagen køkken og bad som har gulvvarme. Skiftet fra det gamle uøkonomiske oliefyr skete i forbindelse med at olietanken var blevet for gammel i følge kommunale regler.

varmepumpen hos svend gunner

Fornuftig investering.

Anlægget kostede tilbage i 1982 ca. 70.000 kroner og har været en særdeles fornuftig investering. Inden de kastede sig ud i investeringen i jordvarme-anlægget, tog Rigmor og Svend ud og besøgte 5 referencehuse. I det sidste hus var der lige etableret jordvarme og renderne var endnu ikke dækket til, på grund af sne og frost, og alligevel var der god varme på huset. Det overbeviste dem om at de skulle have jordvarme.

Minimal vedligeholdelse.

Der har været skiftet 2 ventiler i hele anlæggets levetid. Kompressor blev skiftet efter 22 år!

Jeg spørger Svend om hvad han ville sige om oplevelsen med jordvarme igennem 30 år, og han svarer: "Jordvarme er den eneste rigtige opvarmning af hus, det er billigt og det virker".

 

 

De valgte Dansk Energi Center A/S 
som leverandør af deres nye anlæg.

 Svend har været på jagt efter et kølefirma i flere år, da han blev klar over at det 30 år gamle anlæg snart var klar til udskiftning. På Roskilde dyrskue mødte Svend os på vores udstillingsstand – kemien og tilliden var hurtigt på plads og efter en kort betænkningstid ringede Svend og bestilte tilbud. Svend modtog tilbuddet og var godt tilfreds med at priserne var udspecificerede og han kunne aflæse hvad de enkelte dele kostede. Dokumentationen og det detaljerede tilbud, både i pris og i brug af anlæg er uhyre vigtig, og den detaljegraden faldt i Svends smag.

ny varmepumpe

Hvad er forventningerne til nyt anlæg ?

Svend forventer et endnu billigere driftsbudget end tidligere - nemlig at strømforbruget reduceres med minimum 12-1500 kWh. Forbruget pt. er 8000 kWh. Der er tidligere opsat bimåler, så Svend fortsat kan følge forbruget nøje.

Du kan hente pdf'en her...