Varmepumpeanlæg

Poolvarme

Pool varme / Opvarmning af svømmebassin

Poolvarme 1

Varmepumpe til svømmebassin, er en effektiv, økonomisk og økologisk måde at opvarme poolen på. Dansk Energi Center A/S er en kompetent installatør af varmepumper og kan også installere varmepumpe til din pool, spa eller boblebad.

Varmepumpen udnytter energien fra den omgivende luft og overføre varmen til poolens vand. For hver KW/h af energi, der anvendes til at drive pumpen, producerer den 5 KW/h varme i swimmingpoolens vand, hvilket skaber et meget effektivt system og sænker eksisterende varmeudgifter væsentligt.

Swimming pool varmepumper er en vedvarende energiteknologi, de udsender ingen drivhusgasser og er med til at sænke kulstofmængden i atmosfæren.

Varmepumper er designet til at opvarme swimmingpools i alle størrelser.

Poolvarme 2

Varmepumer kan idag ganske nemt opvarme både vand og rum.

Den resistente titanium varmeveksler inden i varmepumpen gør den egnet til anvendelse med pool-vand.

Pool varmepumper er nemme at installere og kan give dig mange års besparelser på varmeregningen.

Er du interesseret i en varmepumpe til din swimmingpool, så kontakt os for gratis uforpligtende tilbud. RING til os på 70 26 5000

Luft-til-vand varmepumpe

Luft/vand varmepumpen - et godt alternativ.

luft til vand varmepumpe

Luft-til-vand varmepumpen - et godt alternativ til eksisterende opvarmningsmetoder. Tæt på at være lige så effektiv som jordvarmeanlæg. Lang holdbarhed, høj ydelse og gennemtænkt funktion. Kontrastrigt display og nem menu styring. Kan kombineres med solcelle-anlæg eller solfangere.

Luft/vand varmepumpe - har du ikke plads i haven?

Har du ikke plads i din have til et jordvarme anlæg, er et luft-til-vand anlæg et godt alternativ. Det fungerer på samme måde som et jordvarme-anlæg, dog hentes energien ud af luften i stedet for jorden. Det betyder at du skal have en "udedel" som oftest står op ad huset. Energien udvindes fra luften, men virker på samme måde som et jordvarme anlæg.

Luft til vand varmepumpen har en høj ydelse

Luft-til-vand varmepumpen adskiller sig fra andre varmepumper, idet den indeholder en overhedningsvarmeveksler. Varmeveksleren bevirker, at det varme vand kan opvarmes til høje temperaturer, uden at dette påvirker/belaster varmepumpens kompressor og dermed el-forbruget. Anlægget er via varmeveksleren i stand til at afpasse sin belastning på kompressoren, og dermed el-forbruget. Samtidig kan anlægget uden ekstra omkostninger levere en høj temperatur på det varme vand.

Tilbehør/kombinationer

Kan kombineres med solvarme: Solpaneler/solfangere eller solcelle-anlæg. En kombination af flere typer enheder sikrer dig det lavest mulige el-forbrug til opvarmning af boligen og brugsvand. Energieffektivt centralvarmeanlæg.

  • Effektiv energibesparende kompressor indbygget i indedelen
  • 300 liter akkumuleringstank
  • Gennemstrømningsvandvarmer
  • Speciel overhedningsfjerner
  • Indbygget cirkulationspumpe og trykekspansionsbeholder

Varmepumpens evne til at overføre energi fra et temmelig lavt temperaturniveau til et højt temperaturniveau gør, at den selv ved -15 grader kan udnytte luften udenfor som energikilde til boligopvarmning og brugsvand.

EL-patron

Der er monteret en el-patron i varmepumpens akkumuleringstank. El-patronen kan automatisk supplere pumpen, hvis dennes varmeeffekt i den koldeste tid ikke er tilstrækkelig.

Vi leverer den bedste luft til vand varmepumpe på markedet for tiden.

Princip for varmepumpe

Princip for varmepumper

En varmepumpes funktion er baseret på en gammel og kendt teori. Allerede i 1830 udtænkte franskmanden Sidi Carnot teorien, som senere blev grundlaget for nutidens køle- og varmepumpeanlæg. Ifølge Carnots teori er en varmepumpe et energi-transportanlæg, som transporterer en varmemængde fra et lavt temperaturniveau til et højere temperaturniveau.

princip varmepumpe

Indføres Carnots teori i et moderne jordvarmeanlæg, svarer energien fra det lave temperaturniveau til den energi, som jordslangerne trækker ud af den omkringliggende jord, og det høje temperaturniveau svarer til husets centralvarmeanlæg. Et jordvarmeanlæg er med andre ord et energitransportanlæg, som transporterer energi fra den kolde jord ind i husets varme centralvarmeanlæg.

Carnots teori beskriver endvidere, at systemet kun fungerer, hvis varmepumpens kompressor tilføres en vis drivenergi. Denne drivenergi svarer i praksis til kompressorens el-forbrug. Det interessante ved teorien er imidlertid, at for hver kWh el der tilføres, kan varmepumpen transportere 2,5 til 4 gange denne energimængde fra det lave temperaturniveau til det høje. Man betaler med andre ord kun for en brøkdel af den energi, som varmepumpen leverer.

Varmepumpens energimæssige kvalitet bedømmes ud fra "effektfaktoren", som er forholdet mellem den tilførte energi fra el-nettet og den afleverede energi til husets centralvarmeanlæg. Er effektfaktoren for eksempel 3, betyder dette, at varmepumpen leverer tre gange så meget energi, som man køber fra el-nettet.

Varmepumpe | Luft-til-luft

Luft til luft varmepumpe - varme og/eller køl.

En luft-til-luft varmepumpe består af 2 dele, en udvendig og en indvendig del, som monteres henholdsvis en indervæg og en ydervæg. Husets størrelse, rummenes fordeling og antallet af  etager afgør om der er behov for én eller flere indvendige blæsere. En luft-til-luft varmepumpe er særdeles velegnet til at opvarme mindre huse, fritidshuse, udestue, garager og lignende. Arealer på ca. 50-150 m2, hvor der i mange tilfælde, ikke er centralvarme i huset. Visse typer luft-til-luft varmepumper kan også køle - i daglig tale "air condition".

luft til luft varmepumpe 

Luft/luft varmepumpen kan nemt opvarme 150 m2

Man kan sagtens anvende luft-til-luft i større huse, men i de tilfælde sættes to eller flere varmepumper op for at dække alle værelser, som regel kan flere indedele kobles på samme udedel lidt afhængigt af model/type.

Luft-til-luft varmepumpen kan kun bruges til luft opvarmning af huse og ikke til opvarmning af radiator eller af brugsvand.

En luft-til-luft varmepumpe blæser varm luft ind i boligen, og det recirkulerede luft genopvarmes og blæses igen ud i rummet. Luften suges ind i kompressoren (udedelen), som er monteret udvendigt på huset. I kompressoren indre hæves temperaturen, som føres videre ind i boligen til indedelen som herefter fordeler varmen i huset. Indedelen er oftest placeret i det rum, hvor behovet for varme er størst, typisk i stue og alrum.

Vi leverer varmepumper med meget høje COP/SCOP værdier, der allerede nu lever op til de nye strengere regler fra EU og i henhold til det nye energimærke.

Vi leverer varmepumper fra alle de førende leverandører, herunder DVI, Bosch, Panasonic, LG og KINNAN (Danmarkspumpen). Vi servicerer alle typer varmepumper.

Luft-til-luft varmepumpe (Gulvplaceret)

Mitsubishi MFZ-KJ - Gulvplaceret.

Der kan være situationer hvor man ønsker varmepumpen placeret ved gulv eller diskret i rummet.

IndoorEnvironment

Vi har natuligvis løsninger til det også. Mitsubishis MFZ-KJ løser diskret sin opgave, helt nede ved gulvet. Bladene på ventilatoren er udformet specielt med henblik på stor spredning af varmen i rummet. Samme udformning bidrager med et lavt støjniveau på 19 dB (A). Den mest støjsvage i sin klasse.

Det kompakte format, gør at enheden kan placeres overalt.

MFZ KJ gulvmontage

Bedste indeklima - året rundt

Alle Mitsubishis luft varmepumper er udviklet til det nordiske klima og de er i stand til at tilvejebringe god varme indendørs, selv om der er virkeligt kolde ude-temperaturer. Den nominelle varmekapacitet holdes nemt helt ned til minus 15° C. Selv ved udetemperaturer på -25° C, yder MFZ-KJ en høj varmekapacitet. Når det er varmt udenfor, kan MFZ-KJ automatisk skifte til køling, hvis det ønskes.

Nem styring af dit indeklima

Den medfølgende fjernbetjening giver et godt overblik og sætter brugeren i førersædet når det handler om styring af indeklimaet. Spar penge og energi hvis du alligevel ikke er hjemme - fastsæt en lidt lavere temperatur når huset er forladt og lad varmepumpen sørge for at der er varmt når du kommer hjem. 

Remote